Posted by: Thomas Michelsen | december 27, 2008

Vinterroning

Det er nu anden gang her i julen jeg har været ude på vinterroning. I forgårs gik turen rundt om Venø. På nordspidsen mødte jeg ikke sæler, men en ung jæger der havde lagt sine lokkeduer ud. Jeg var godt nok nervøs. Jeg er ikke vild med at ro rundt i hans ‘jagtmarker’. Må man overhodet jage i offenligt tilgængelige områder? Nå, men turen var god og lidt hård.

Jeg har været en tur i Struer lystbådhavn og en tur i Kielen. Det var en meget anderledes tur. Jeg har før læst om folk der rorer i tynd is og har længe ønsket mig at prøve det selv. Det er ret specielt at flække isen i uberørte vande. Stilheden brydes af den sprøde lyd af isen, der knuses af kajakkens spidse skrog. Sigtbarheden var meget lav pga. tåge. Solen kunne anes gennem tågen. Jeg lærte een vigtig lektie om det at sejle i is. Når man har roet godt langt ind gennem isen, så skal man ikke tro, at man bare kan vende om. Kajakken ligger fast, som et tog på skinner. Enten så må man ase og mase med at vende kajakken, hvilket ikke bliver gjort på et 25 øre, eller også må man finde et sted hvor man kan løfte kajakken og på den måde vende den. Jeg fandt et par isglatte sten på bådmolen, hvor jeg kunne bakse kajakken rundt. Alt ialt var roning i is en spændende efring, men man skal passe på. Isen flytter sig ikke, hvis den bliver bare lidt tyk og så mister man let kontrollen. Er isen tyk, så er det heller ikke til at rulle kajakken og man får en kold svømmetur. Det kom jeg heldigvis ikke ud for, men jeg ville gerne prøve at lave en enkeltmandsredning i iskoldt vand. Det ville være en god erfaring. Så hvis der er nogen der er friske på lidt vinterbadning, så sig til for jeg vil helst ikke gøre det alene af sikkerhedsmæssige årsager. Nå, men tilbage til turen. Efter at have været i lystbådhavnen, så ville jeg have nogle kilometer i armene og jeg satte kursen mod Kielen. Vandet før viadukten til Kielen er meget lavt og strømmen er stærk. Havde der været lidt dybere, så vil jeg mene at jeg godt kunne have vundet over strømmen, men der var ikke plads til at ro. Jeg måtte trække kajakken ca. 20 meter hen til viadukten. Her hoppede jeg i kajakken igen og tog turen ind under viadukterne og gennem slusen. Her var der en speciel stemning af stille morgen_vinter_tåge_hygge. Det var dejligt kun at kunne høre de stille plask af pagajen og vinden der pev i vingerne på de fugle der flygtede, når jeg kom for tæt på. Jeg havde ikke forventet at se is i Kielen, men det var der. Da jeg nåede ca. 4 km. ned ad vestsiden (ved elledningerne), kom jeg til en masse is og kunne ikke bedømme om det ville fortsætte. I stedet for krydsede jeg til den anden side og roede tilbage. Turen under viadukterne og gennem slusen gik som en leg. Med få styretag var jeg hurtigt ude i fjorden igen. Det var meget stille (0-3 m/sek). Ren terapi her i en juletid.
Nå, men se billederne. De siger mere end ord.

/Thomas

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: