Posted by: Thomas Michelsen | februar 12, 2009

Den store dag oprandt…

Så kom dagen, hvor jeg endelig kunne hente min Valley Nordkapp hos Struerkajak. Jeg sad på arbejde og funderede over, hvornår mon jeg ville få den og jeg vidste at det var lige oppe over. Jeg ringede derfor til Jesper hos Struerkajak, som kunne fortælle mig at han kun en time for inden havde sendt mig en mail, med beskeden om at min Nordkapp var klar til afhentning. Var dette et tilfælde eller…? En X-files sag er født.
Nå, men jeg tog fri fra arbejde en time før normalen og strøg hjem for at sørge for finanserne og finde mit kajaktøj. Derefter gik turen til Struerkajak, hvor Jesper havde placeret min kajak midt i butiken på to bukke. Den stod den og udstrålede alt det der er ‘alt for fedt’ ved havkajakroning. Den spejlglatte finish fik den sorte havkajak til at ligne en Cadillac parkert uden for The Ritz i New York. Jeg diskede hurtigt op med 4 pisk fra sparegrisen og resbeløbet blev kørt på slæden.
Med havkajakken på taget af bilen, gik turen direkte ned til Struer Kajakklub. Her gjorde jeg Nordkappen klar og bandt Aquanauten på bilen, da den skulle med hjem. Isen havde endnu engang indtaget vandet ved klubhuset, men ikke så meget at man ikke kunne komme ud. I første forsøg fik jeg indstillet pedalerne i kajakken og padlede afsted. Kajakken gled gennem vandet, som et klump smør på en varm pande. Der var mærkbar forskel på denne kajak og min (plastkajak) Valley Aquanaut (som efterhånden er godt ridset i bunden). Vandet perlede af den nysseligt voksbehandlede Nordkapp, som vand på en gås. Solen lavede at flot spejl på vandet i det stille vejr. Der i vandspejlet kunne jeg så min nye kajak, hvis det nu ikke var helt nok med een. Jeg tror jeg havde det, som de fleste mænd har det, når de får deres første bil eller motorcykel….Perfekt.
Jeg padlede en lille tur ned til Venøfærgen og tilbage til klubben. De 6 kilometer var overstået alt for hurtigt. Jeg fik leget lidt (over vandet) og jeg fik taget nogle billeder.
Nu mangler jeg bare at den får sin første ridse, så jeg kan slappe lidt af igen 😉

Min nye Nordkapp
Reklamer

Responses

  1. Hej
    Det er en fantastisk kajak – den skal du nok blive glad for.
    René

  2. Tillykke med den sort/hvide Nordkapp…super flot kajak…og tillykke med jomfru turen


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: