Posted by: Thomas Michelsen | august 3, 2010

Dag 12½ + 13 – Fyn rundt

Jeg lå i mit telt indtil 20 tiden, hvor regnen holdt op. Herefter blev der pakket og i strid modvind tog jeg til Kerteminde. På stranden stod en dame der piftede efter mig. Det er jeg jo vandt til, så jeg ignorerede hende bare.. høhø. Nej, jeg roede ind og snakkede med hende. Hun var fra Kerteminde kajakklub og ville lige sludre, da hun kunne se på oppakningen at jeg ikke var på dagtur. Hun beklagede at klubben ikke havde de bedste faciliteter (2-3 containere) og tilbød mig at slå telt op i hendes have. Jeg takkede nej, da jeg jo “lige” var startet på dagens tur. Jeg tog ind i havnen hvor jeg indhalerede en XL Wienersnitsel. Derefter monterede jeg lanternen og turen gik mod Nyborg. Fra Kerteminde var det en ok rolig tur. Det blev mørkere og da jeg nåede Storebæltsbroen var det meget mørkt. Jeg vidste ikke hvor langt ud de havde gravet jord rampe til broen og da jeg så en masse orange lys med blinkende rød og grøn cirka 1/3 ude i storebælt, så blev jeg meget i tvivl om det var det tidligste jeg kunne komme under. Jeg var meget tæt på at sætte kursen mod det orange lys, men ombestemte mig og satte i stedet for kursen mod Knudshoved. Da jeg kom tættere på kunne jeg til min lettelse se at man sagtens kunne komme under tidligere. Man føler sig som en tangloppe på den jyske vestkyst, når man sådan sidder i sin kajak under Storebæltsbroen og det er bælgragende mørkt. Jeg ville gerne have været ved Knudshoved i dagslys og set fyret, men det må jeg have til gode. I måneskin og med fisk svuppende om kajakken gik turen lystigt videre. Jeg havde besluttet at lade min kræfter afgøre hvor lang turen skulle være. Da jeg så lys fra en større havn i horisonten, så vidste jeg at det var Lundeborg. Her ville jeg gerne hen, så det kom jeg. I morgengryets lys trak jeg kajakken op på stranden og her blev jeg (halv(og hel-)sovende) indtil ca. kl 13, hvor solen havde varmet mig og tørret mit tøj.
Nu gik det mod Svendborg på turens sidste etape. Desværre var vinden stadig i sydvest, hvilket gav en irriterende modvind, som jeg ikke kunne komme i læ for. Motiveret af at jeg snart var hjemme trak jeg igennem. Da jeg kom til Turø drejede ruten og jeg fik mere læ og sidevind, men jeg kunne se på vandet at der nu var en god modstrøm. Modstrømmen kunne mærkes, men jeg knoklede videre og nød at jeg snart var i Svendborgsund og ved Svendborg kajakklub. De sidste batterier til GPS’en var ved at slippe op, så jeg ville gerne frem inden den gik ud. Jeg tror klokken var ca.16, da jeg nåede frem. Der var ingen ved klubben, så jeg brugte alle kajakstativerne til at tørre mine ting på. Herefter en velfortjent dukkert, frokost og kl. 18 kom Pernille og Signe og hentede mig. Dejligt gensyn. Hjemme ventede Kanya sammen med Gitte og Ole. Gitte havde lavet kogt skinke med sovs og kartofler.. nam nam.

Fyn rundt var nu en realitet !!!

/Thomas

Reklamer

Responses

  1. Tillykke med turen, det var spendende læsning.
    Jeg håber ikke du har opgivet at vise rundt i vandet ved Struer.
    Jeg ville havde været med i foråret, men min ryg ville ikke, den er bedre nu så” hvis du laver en tur er jeg med.
    Endnu et stort tillykke med Fyns turen.
    MVH.
    Bent.

  2. Tak skal du have Bent! Jeg vil meget gerne tage dig med ud en dag. Jeg har ferie frem til September, så du siger bare til en dag hvor der er forholdsvist vindstille. Jeg har grej til to 🙂

    Læs evt. mere om min tur om Fyn her:
    https://kajakblog.wordpress.com/fyn-rundt-2/%C3%B8-cruise-om-fyn-turbeskrivelse/

    Mvh,
    Thomas


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: