Naturtur til Bukø

Med skiftende meldinger og en sidste melding der bød på lidt for megen vind og garanti for nogen regn, valgte Merete og Bo at melde fra til turen. Det er srlvfølgelig ærgerlidt, men i oplægget til turen stod der “Vurdér selv”, når ens evner og vejret skulle matches. Retrospektivt set så er jeg glad for at de traf den beslutning. Turen over Lunkebugten (eller “Lumskebugten” som jeg omdøbte den til ca. halvvejs), var lige i overkanten. Med en pose brænde på agterdækket var bølgerne ret svære at holde balancen i. Hyggefærgen Helge var tæt på, og den valgte at sætte farten lidt ned og lure hvad hulen jeg havde gang i. Næste ovre på den anden side fandt jeg læ og roligere vand. Her gik jeg i land for at puste lidt ud, og blev enig med mig selv om at det nok ville blive hårdt at komme frem. Nå men, 5 minutter senere sad jeg igen i kajakken. Det var dog ikke bølger der gjorde turen hår, men modstrøm og modvind kombineret med en lidt dårlig form. Godt mør stævnede jeg alligevel ind på Bukø ca. ved 19 tiden (omtrent 4 timer i kajakken). Til min glæde holdt det op med at regne da jeg satte sandalen på land. Jeg fik rekognosceret øen og valgt et godt sted i læ at sætte telt op. Ja, telt er normalt ikke min livret, men da der var lovet natteregn, så er der ikke rigtigt noget valg. Da jeg var kommet på plads tændte jeg op i bålet, men så begyndte det at regne. Jeg smed lidt mere brænde på og hoppede ind i teltet. Da bygen var ovre brændte bålet (til min overraskelse) stadig. Grillmaden var redet og aftenen blev super hyggelig.

Lørdag havde jeg egentligt planlagt at turnere rundt i Noret, men jeg var træt, vinden var hård og solen bød på hygge i læ af bukø’s knold og træer. BEdst som jeg sad og fladede ud ved et lille bål kom to kajakroere fra Troense kajakklub forbi. De spurgte om de måtte komme i land og spise deres frokost. “S’føli'”, sagde jeg og bød dem hen til bålet. Vi fik en hyggelig snak. Da de havde spist af munden gik de en tur rundt om øen. Ligesom jeg opdagede de, at mågerne plejede deres beskyttergen, alt imens deres små grå under væltede rundt. Efter turen daffede de videre igen.

Søndagen startede med en smuk solopgang, som blev afløst af hård vind og overskyet. Heldigvis forblev det tørrevejr og solen tittede lidt frem ind imellem. Jeg startede dagen med at opdage at jeg var svimmel.. dvs. når jeg enten bukkede mig ned, eller når jeg lukkede øjnene i lagde hovedet tilbage, så mistede jeg balancen. Dette var ekstremt ubehageligt, og jeg besluttede mig for ikke at tage nogle steder før svimmelheden var væk. Jeg lagde ud med at spise morgenmad, som bestod af boller med leverpostej (jeg havde glemt min ellers obligatoriske havregryn). Herefter gik jeg stille og roligt rundt og pakkede sammen. Vinden tog mere til, men jeg fik det bedre som timerne gik. Min vurdering var at jeg havde det fint nok til at tage hjemad. Turen mod Rudkøbing tog ikke særlig lang tid. Jeg nærmest fløj afsted. Både vind og strøm var i mit favør og det var FEDT! Jeg besluttede mig dog alligevel for at stoppe mens legen var god, så jeg gik ind i Rudkøbing havn. Med min svimmelhed tidligere på dagen, havde jeg ikke lyst til at ligge ude i Lunkebugten og miste pusten. Vel i havn greb jeg mobilen og ringede til Pernille, som fluks kom og hentede mig.

 

Bukø

 
Det er ikke sidste gang jeg tager til Bukø! 🙂

/Thomas