Grønlænderpagaj

Denne side vil jeg dedikere til min grønlænderpagaj. Man siger jo at det er noget helt specielt at ro og rulle med en sådan pagaj. Efter 2 år i havkajak, så måtte jeg have sådan en fætter. Jeg ‘smuttede’ lige forbi Lars Gram der bor tæt ved Århus. Lars har et mindre firma, der hedder Gram Kajak, hvor han sælger sine grønlænderpagajer. Lars er en hyggelig fyr der tydeligvis nyder sin hobby og har respekt for træet som materiale (og ilt leverandør til jorden). Efter en god snak købte jeg denne pagaj:

Twikie

Twikie

Navn: Denne pagaj er lidt uden for det normale program hos Lars. Jeg mener ikke at den tilhører nogen serie. Men vi kan da kalden “Twikie” efter den meget tynde model 😀
Længde: 225 cm.
Bredde: 8,5 cm.
Materiale: Ceder- og fyrtræ.
Vægt: Cirka 800 gram.

Jeg mener selv at jeg har en rostil der stemmer rimelig godt overens med den Björn Thomasson beskriver. Det er en rostil der ofte referes til som værende ‘recreational’, altså til brug i fritiden. Der er nogle små forskelle på den måde man paddler en ‘europdddel’ og en ‘grønlænderpagaj’ på. Det er forskelle som tager tid at indøve, men som jeg vil søge at få på plads med tiden.

Gode grønlænderpagaj links:
Hvor stor skal pagajen være?
Hvordan paddler man med en grønlænderåre? (1)
Hvordan paddler man med en grønlænderåre? (2)

Her under vil mine erfaringer med pagajen blive postet. De ældste erfaringer vil stå nederst.

Erfaring #3: (12-2009)
Selvom der ikke er sket en åbenbaring i forbindelse med min brug af grøndlænderpagajen, så vil jeg alligevel skrive lidt om mine erfaringer.
Nu har jeg efter hånden roet med min grøndlænderpagaj i længere tid. Jeg har bevidst brugt min grøndlænderpagaj på mine ture siden jeg købte den, da jeg ville se om erfaring ændrer på opfattelsen af det at ro med grøndlænderpagaj. Det gør erfaring.
Jeg er kommet fem til at grøndlænderpagajen er lige så god, som de bedste moderne pagajer til at ro med. Een af mine første erfaringer med grøndlænderpagajen var at den ikke var så god i bølger. Denne erfaring står jeg stadigvæk ved. Jeg vil våge den påstand at grøndlænderpagajen har sin største berettigelse i roligt vand. Grunden til at jeg ikke synes at den er optimal i bølger er, at det lange blad ikke er let at holde under vand, når det bølger. Det giver mindre berøringsoverflade og dermed mindre fremdrift. En anden ting er at man i bølger gerne vil kunne styre hvornår man ‘griber’ i vandet. Man har nemmere ved utilsigtet at stikke spidsen af bladet under vand. Dette kan resultere i en halv grøndlænder. Det er dog ikke gået så galt for mig, men jeg er kommet til at rage bladdet i vandet, hvorefter jeg måtte lave lavt støttetag for ikke at vælte. Min Werner Ikelos er en diamentral modsætnig til grøndlænderpagajen. Dens blad er kort og bredt. Den har derfor også de modsatte egenskaber (og problemer) set i forhold til grøndlænderpagajen. Hermed er det ikke sagt at grøndlænderpagajen ikke kan bruges i bølger og blæst. Nej, det kan den godt. Faktisk, så er den bedre, hvis man absolut ikke vil vinkle sin pagaj. Ikelos’en giver en større modstand i vinden, da bladdet er kort og bredt. Her har grøndlænderpagajen en lille fordel, som kan spare kræfter i det lange løb. Man kunne endda gå skridtet videre og anskaffe en “stormfanger”, som er en grøndlænderpagaj, der er bygget til disse vejrforhold.
Kan det så betale sig at give sig i kast med at lære, at ro med en grøndlænderpagaj? Jo da! grøndlænderpagajen er en rigtig lækker ting at ro med. Den er let, den er flot, den er velformet, den har altid den rette temperatur, den har en god opdrift og den er virkelig effeltiv. Jeg synes bedst om at bruge den i forholdsvist roligt vejr. For at grøndlænderpagajen giver den bedste tur, så skal rostilen også være ok. Det er selvsagt nemmest at have en god rostil i sille vejr, da man kan justere og bemærke ændrngerne uden at blæst eller bølger forstyrrer. Een at vidunderene ved grøndlænderpagajen er at man kan ro absolut lydløst. “De lærte” siger at, når man ror lydløst, så ror man rigtigt. Man bruger den rigtige mængde kræfter i rotaget, så man ikke virvler luftbobler om bladet i vandet. Man vinkler åren rigtigt, således at den skærer vandet i isætningen og man får optimal modstand i rotaget. Der er noget åndeligt ved at glide igennem spejlblankt vand uden at lave en lyd.

Erfaring #2: (09-2009)

Så fandt jeg en dag med ‘stille’ vejr, hvor jeg udelukkende brugte min grønlænderpagaj. Hele vejen til nordspidsen af Venø var der en stille medvind, som ingen magt havde. Det gav mig god mulighed for at ‘mærke’ pagajen. Jeg har fundet ud af at, hvis man vil opdage hvad der sker, når man ændrer rostilen lidt, så skal der ikke være noget der forplumre billedet. De erfaringer jeg gjorde mig sidst var ok, men lærte mig i bund og grund kun at pagajen kunne bruges, hvis jeg koncentrerede mig om rostilen. Idag fik jeg endelig mulighed for at afprøve de tip jeg har læst om på de sites jeg linker til oven for. Hvad har jeg så erfaret? At man kan mærke forskel i fart og belastning alt efter hvordan man ror. At man med fordel kan vippe pagaj bladdet fremover, hvilket b.la. giver ekstra kraft på vej ud ad vandet. At man med kroppen kan lægge mere kraft i rotaget ved at ‘crunche’ fremover samtidig med kropsrotationen. At en grønlænderpagaj, modsat hvad jeg har hørt, godt kan padles ‘højt’. At pagajen kan ‘plumpe’ hvis den bliver sat for hurtigt i vandet. At det ikke er svært at ro lydløst…  hvilket er en dejlig ting, når de eneste lyder der høres er fra naturen. Sidst men ikke mindst at man bruger lidt andre muskler end med en alm. pagaj (europaddle) 😉

På turen hjemad havde jeg en modvind på 7-8 m/sek. Det var intet problem at komme fremad, specielt når den tillærte rostil blev opretholdt.

Næste gang:
Jeg er sikker på at der er en masse at lære endnu, men om jeg kommer til at skrive mere om grønlænderpagaj ved jeg ikke….  så skal der da ske en åbenbaring eller noget 🙂

Erfaring #1: (09-2009)
Så er første testtur med grønlænderpagajen overstået. Jeg tog ud i 8-10 m/sek vind. Der var moderate bølger på 50-80 cm. Jeg tog en Venøtur, som mest af alt mindede om en flyvetur.. nordpå. Det sjove i turen blev lidt overskygget af min bekymring for turen tilbage.. 10-15 km. med stærk modvind.. Yakkk.

I medvind:
I medvind synes jeg at pagajen havde en tendens til at ‘plumbe’ i vandet. Dette kan skyldes den høje fart. Jeg har læst et sted, at man skal vente med at lave “Torso rotation” indtil pagajbladdet er i vandet, så er det lige før man ikke når det, da det hele går så stærkt. Det vil sikkert også gælde for en ‘Werner Ikelos”, men med den vil jeg starte med det samme. I denne stærke medvind nåede jeg op og ‘ride’ på en del bølger og en sammenligning med Ikelos’en gav mig et indtryk af at et kort bredt blad er bedre til at styre med end et smalt og langt blad.
Update: Lars Gram har informeret mig om at en grønlænderpagaj er lige så god at styre med, den skal blot længere ned i vandet. Han stiller også spørgsmål ved at man skal vente et kort øjeblik inden man påbegynder paddeltaget. Han siger at han starter bevægelsen med det samme pagajen sættes i vandet.

I modvind:
Her er der stor forskel på 1. og 2. gear. Til at starte med roede jeg (ubevidst) i første gear. Jeg syntes at det gik fint, men opdagede pludselig (da jeg kiggede ind på land), at jeg næste ikke have flyttet mig. Min antagelse var at jeg ikke behøvede at bruge en masse kræfter, da jeg ikke skulle skubbe noget vind (lav pagajføring). Jeg begyndte at få irritere mig lidt og besluttede mig at skifte til Ikelos’en, for at se forskellen. Det viste sig at Ikelos’en var slt for hård at bruge i den vind, som var så stærk at jeg med det samme blev blæst baglæns hvis jeg ikke roede konstant. Kun hvis jeg skivede pagajen, så kunne jeg bruge den og selv der var den ikke meget bedre end grønlænderpagajen. Jeg gik frustreret i land og tænkte lidt over tingene (mens jeg slog en streg). Jeg skiftede tilbage til grønlænderpagajen og besluttede at give den en chance mere. Vel i kajakken (uden brug af grønlænderpagajen som støtteben!) begyndte jeg at eksperimentere med 1. og 2. gear. Jeg blev her klar over 2. gearets force. Det ekstra bid i vandet og den lave pagajføring gav tilsammen lige det der skal til for at kunne stå imod vinden.
Jeg synes at kunne konkludere, at hvis man husker på at holde en pæn rostil, så fungerer en grønlænderpagaj rigtig godt (bedre end Ikelos’en) i modvind.
Update: Jeg har læst denne artikkel, som b.la. forklarer at man ikke behøver at have en lav rostil i modvind. Den er desuden interessant da den uddybende forklarer hvorledes man ‘normalt’ padler en grønlænderpagaj og sammen ligner denne rostil med en erfaren grønlænder rostil (som er lidt for sig selv, men intressant).

Næste gang:
Jeg skal have prøvet pagajen i still vejr. Jeg er nysgerrig for at afprøve lidt forskellige måder at ro på. På turen vil jeg også have min GPS plotter med, så jeg kan måle min fart, når jeg ‘cruiser’ ca 10 km, med hhv. Ikelos’en og Grønlænderpagajen.

Reklamer

Responses

  1. […] Grønlænderpagaj […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: