Posted by: Thomas Michelsen | september 17, 2010

Man må nøjes…

Jeg er ved at gå til!…. i snart en måned har jeg ikke været ude at ro i min kajak. Den ligger bare på min græsplæne og rådner.. *snøft* Nå, men der er en god grund. Jeg er begyndt at læse på UNI og det tager al min tid og må siges at være ret vigtigt (og spændende). Men jeg savner at komme ud….!

Anyway, jeg læste en beretning om en kajaktur der endte galt. Dette er nok den mest gennemførte debriefing jeg har læst og ALLE havkajakroere kan få noget ud af at læse den.

http://www.seakayaker.nl/TMP/ReportSeaKayakIncidentNoorderhaaks13June2010.pdf

Sitet jeg fandt den på er her:
http://travelswithpaddles.blogspot.com/2010/07/incident_13.html

/Thomas

Posted by: Thomas Michelsen | august 23, 2010

EPP3

Så blev det tid til at opgraderer færdighederne med et EPP3 kursus. Det blev til en hyggelig weekend, hvor jeg fik lært lidt nyt om kajakteknik og teori.

EPP3


Program for EPP3-kursus:

Fredag

kl. 15
Velkomst
Præsentation og deltagerrunde
Kort om Euro Paddle Pass og EPP3 indhold

Kl. 17-18 Madlavning og spisning

Kl. 18-21
Teori:
• Introduktion til kort, kompas og færdsel til søs
• Navigationsopgave

Lørdag

Morgenmad kl. 8-9

Kl. 9-12.30:
Briefing om dagens forløb
Udstyrsgennemgang

Færdigheder:
• Manøvrering og styretag. Vi arbejder bl.a. med fremad- og baglænsroning, kantning,
sideforflytning, telemarksving, agterror (bagror), stævnror (forror).

(Frokost ca. 12.30-13)

Kl. 13-16.30
Færdigheder fortsat:
• Makkeredninger, selvredninger, støttetag og rul.

Aften
Teori:
• Kajakrelateret førstehjælp og vurdering af risici.
• Opgave i turplanlægning

Søndag

Morgenmad kl. 8-9

Kl. 9-15
Færdigheder på havet:
• Dagstur med cases og øvelser i redning og bugsering.

Kl. 15-17
Oprydning, evaluering og afslutning

Tak til instruktører og medkursister for en god weekend 🙂

/Thomas

Posted by: Thomas Michelsen | august 11, 2010

Bornholm 2010

Selvom Fyn Rundt har været sommerens altoverskyggende tur, så er det ikke den eneste kajaktur jeg har været på denne sommer. Jeg var 14 dage på Bornholm med familien (desværre uden min bror og hans familie). I løbet af de 14 dage, fik jeg tildelt 3 kajakdage (og tiltuskede mig endnu én). Når vejret og vinden var til det så tog jeg ud. Jeg var lidt nervøs for kombinationen af Østersøen og alle klippekysterne, så planlægningen var vigtig. Heldigvis havde vi valgt 14 dage i et flot højtryk, så det var ikke svært at finde perfekte rodage. Jeg ville gerne rundt om Bornholm og se det he og det nåede jeg næste. Den eneste strækning jeg ikke fik set fra kajakken var Nexø – Dueodde. Denne strækning er dog præget af sandstrande og derfor ikke det store tab.

Bornholm 2010

Se ruten –> HER <–

Rodag1: Sandvig – Nexø, 39 Km.
Jeg ville gerne have været i ved Hammer havn, men det blæste en del på den side, så jeg blev enig med Pernille om at Sandvig ville være bedre. Her var endda et grønt filttæppe, som man kunne glide i vandet fra.. fornemt! Det var superfedt at se Bornholm fra søsiden. Klipperne og det karakteristiske grønne vand var næsten bedre end jeg havde forestillet mig. Det er ikke altid nemt at finde en finkornet sandstrand, som man kan ligge til ved, så det er om at tænke lidt fremad. Planen var at gå ind ved Tejn, men jeg fandt en lille hyggehavn lige før Tejn (ved Bådstadvej), så der gik jeg ind. Frokosten blev spist og vejret blev nydt. Umiddelbart efter denne havn mødte jeg nogle kajakroere fra Nexø kajakklub, som havde slået lejer. Herefter kom jeg til Helligdomsklipperne, som er betagende smukke. Sollyset gav et smukt spil i klipper og vand. Jeg ville ønske at jeg kunne sejle forbi der hver eneste dag. I Gudhjem gik jeg i land og spiste en lille snack og nød stemningen. Herefter futtede jeg stille videre til Nexø.

Rodag2: Dueodde – Rønne, 31 Km.
At starte ved Dueodde er ikke ringe.. sikke en strand! Der mangler kun lige nogle palmer, en ananas med sprut i og nogle mulatter i banabskørt 🙂 Det er vildt flot med de åbne vidder, de hvide strande og det blågrønne vand. Dette syn er flot, men det varierede ikke så meget, så jeg tog ikke så mange billeder. Da jeg kom til Rønne havn nåede jeg liiiige at smutte i inderhavnen, inden færgen fra Polen kom masende.

Rodag3: Rønne – Allinge, 28 km.
Denne tur var nok den mest spændende. Både Jons kapel og Hammershus blev besøgt. Da jeg nåede til Allinge var der Jazzfest, så havnen var proppet med sejlbåde. Jeg fandt dog noget bolværk jeg kunne slæbe kajakken op over.

Rodag4: Sandkås – Ærteholmene – Allinge, 54 km.
På trods af at jeg kun havde fået tildelt 3 kajakdage, så kom der alligevel en perfekt dag til et besøg ved Ærteholmene. Axel og Helles familie skulle på stenalderudstilling og Pernille ville gerne blive ved poolen sammen med pigerne. Vindhastigheden var tæt ved 0 og solen stod højt på himlen. Jeg stævnede ud ved Sandkås, hvor vi lå i hytter. Turen til Frederiksø gik fint. Da jeg kom frem gik jeg til købmanden og købte lidt snacks. Herefter gik jeg en god tur på Christiansø. Hvad øen ikke har i størrelse, har den i charme. Sikke en gang idyl, wow. Tilbage på min bænk sad jeg og sludrede med Ole i telefonen (fik lyst til at snakke med ham, da han har boet her) og med en mand fra Herning. Efter en lang pause havde jeg energi til at tage tilbage. Da jeg var ca. 10 km. fra Sandkås var vinden taget til og jeg ville ikke ind ved den stenede kyst, så jeg gik med bølgerne til Allinge. Sjov surftur 🙂

Bornholm kan klart anbefales til alle kajakroere !!!

/Thomas

Posted by: Thomas Michelsen | august 5, 2010

Fyn Rundt – The story

Ja, så fik jeg skrevet om turen og lagt billeder på Picasaweb. Læs og se mere her:

Ø-cruise om Fyn/

/Thomas

Posted by: Thomas Michelsen | august 3, 2010

Dag 12½ + 13 – Fyn rundt

Jeg lå i mit telt indtil 20 tiden, hvor regnen holdt op. Herefter blev der pakket og i strid modvind tog jeg til Kerteminde. På stranden stod en dame der piftede efter mig. Det er jeg jo vandt til, så jeg ignorerede hende bare.. høhø. Nej, jeg roede ind og snakkede med hende. Hun var fra Kerteminde kajakklub og ville lige sludre, da hun kunne se på oppakningen at jeg ikke var på dagtur. Hun beklagede at klubben ikke havde de bedste faciliteter (2-3 containere) og tilbød mig at slå telt op i hendes have. Jeg takkede nej, da jeg jo “lige” var startet på dagens tur. Jeg tog ind i havnen hvor jeg indhalerede en XL Wienersnitsel. Derefter monterede jeg lanternen og turen gik mod Nyborg. Fra Kerteminde var det en ok rolig tur. Det blev mørkere og da jeg nåede Storebæltsbroen var det meget mørkt. Jeg vidste ikke hvor langt ud de havde gravet jord rampe til broen og da jeg så en masse orange lys med blinkende rød og grøn cirka 1/3 ude i storebælt, så blev jeg meget i tvivl om det var det tidligste jeg kunne komme under. Jeg var meget tæt på at sætte kursen mod det orange lys, men ombestemte mig og satte i stedet for kursen mod Knudshoved. Da jeg kom tættere på kunne jeg til min lettelse se at man sagtens kunne komme under tidligere. Man føler sig som en tangloppe på den jyske vestkyst, når man sådan sidder i sin kajak under Storebæltsbroen og det er bælgragende mørkt. Jeg ville gerne have været ved Knudshoved i dagslys og set fyret, men det må jeg have til gode. I måneskin og med fisk svuppende om kajakken gik turen lystigt videre. Jeg havde besluttet at lade min kræfter afgøre hvor lang turen skulle være. Da jeg så lys fra en større havn i horisonten, så vidste jeg at det var Lundeborg. Her ville jeg gerne hen, så det kom jeg. I morgengryets lys trak jeg kajakken op på stranden og her blev jeg (halv(og hel-)sovende) indtil ca. kl 13, hvor solen havde varmet mig og tørret mit tøj.
Nu gik det mod Svendborg på turens sidste etape. Desværre var vinden stadig i sydvest, hvilket gav en irriterende modvind, som jeg ikke kunne komme i læ for. Motiveret af at jeg snart var hjemme trak jeg igennem. Da jeg kom til Turø drejede ruten og jeg fik mere læ og sidevind, men jeg kunne se på vandet at der nu var en god modstrøm. Modstrømmen kunne mærkes, men jeg knoklede videre og nød at jeg snart var i Svendborgsund og ved Svendborg kajakklub. De sidste batterier til GPS’en var ved at slippe op, så jeg ville gerne frem inden den gik ud. Jeg tror klokken var ca.16, da jeg nåede frem. Der var ingen ved klubben, så jeg brugte alle kajakstativerne til at tørre mine ting på. Herefter en velfortjent dukkert, frokost og kl. 18 kom Pernille og Signe og hentede mig. Dejligt gensyn. Hjemme ventede Kanya sammen med Gitte og Ole. Gitte havde lavet kogt skinke med sovs og kartofler.. nam nam.

Fyn rundt var nu en realitet !!!

/Thomas

Posted by: Thomas Michelsen | juli 30, 2010

Dag 12

image

Er på en meget stenet strand mellem Måle og Kerteminde. Skal Det over på Romsø. Æv, men nu koncentrerer jeg mig om at komme til Svendborg. Regnen pisker ned i lårtykke stråler, så jeg blir’ i mit telt og samler kræfter. Turen igår fra Enebærodde og forbi Fynshoved var vild. Kæmpe bølger og en slet pakket kajak (for mange tunge ting i madtasken) gjorde strækket til en udfordring af de store.

/Thomas

Posted by: Thomas Michelsen | juli 28, 2010

Dag 11

Øv, den gik ikke uden regn hele vejen. Ligger i telt ved Enebærodde og overvejer situationen.

Posted by: Thomas Michelsen | juli 27, 2010

Dag 10

Kryfsede båring vig og tog til Bogense efter vand. Har min fundet men god plads på idylliske Æbelø.

Posted by: Thomas Michelsen | juli 26, 2010

Dag 9 – Fyn rundt

image

Dejlig dag. Besøg i middelfart kajakklub og mødt flinke kvinder og Steen der tilbød mig men bad… som Jeg vist trængte til. Fik alt opladt og vand i flaskerne… og mere gaz. Fed tur under lillebældtsbroerne… kort besøg på jyllandssiden. Sidder min på men fed strand lige før Båring vig.

/Thomas

Posted by: Thomas Michelsen | juli 26, 2010

Dag 7 og 8

image

Modvind og atter modvind.. Jeg føler at Jeg har sejlet min. 300 km. Det sidste 2 dage. Men min kommer Jeg lidt i læ og vinden løjer lidt at. Skal liige poientere at når DMI nævner vindstød, så skal man roligt regne med at det Jeg konstantvinden de snakker om.
På Torø igår fik Jeg besøg af Pernille og pigerne. Det var dejligt at Det dem igen og få alle Det knus og kys : -D
Føns Jeg laaaaaaang skal Jeg lige hilse at sige… og det er svært at opdrive vand. Først gik Jeg min ved Jeg spøgelsesgård og der efter ved et tomt sommerhus. Ingen at dem havde vandhaner udenfor… suk. Nå, men Jeg fandt et hus (soldaten) hvor Jeg fik vand. Han fortalte at “fiskeren” boede længst ude. Jeg kom endelig til Fænø, hvor der Jeg rigtig flot. Håber på lidt sol, så er det sjovere at bade.
Idag skal lillebældtsbroen passeres.

/Thomas

« Newer Posts - Older Posts »

Kategorier

%d bloggers like this: