Weekendtur i det sydfynske øhav

Den yderst velbeliggende og hyggelige Svendborg kajakklub inviterede (via DGI) diverse kajakklubber til weekendtur i det sydfynske øhav. Af én eller anden uforklarlig grund, sÃ¥ var der kun 3 fra klubben selv og undertegnede som valgte at tage med. Jeg kan kun sige at det er alle andres tab… for det var super hyggeligt 🙂

–> Her er ruten pÃ¥ Google Maps <–

Tur med Svendborg Kajakklub

Dag1:
Jeg skynder mig at holde sidste arbejdsdag på Ericsson i struer, drøner hen og henter pigerne og kører direkte til odense. Her blev pigerne læsset af hos Mormor og Ole, hvor efter jeg hentede lidt grej hos Axel. Kort tid efter fandt jeg frem til Svendborg kajakklub. Den første jeg mødte var Anders. Anders er en hyggelig, anekdote-fortællende dansklære, som både ror tur/kap- og havkajak. Dernæst stødte jeg på Jørgen, som var vores turleder. Jørgen er en eftertænksom øbo (hedder det Lyling?) med et hyggeligt lune. Jørgen har et godt kendskab til øhavet, færgerne og naturen. Der var ihvertfal svar på alt jeg var i tvivl om. Det viste sig at kajakbaben jeg havde set uden for klubben var Anne. Anne er en storsmilende og ekstrovert nybegynder, der med stor styrke og gåpåmod klarede turen med bravour. Nå, men nok om mine nye bekendskaber og nu til sagen. Vi var i baljen ved 19 tiden og sejlede mod Vornæs. Vejret var lunt og solrigt og vinden var svag til jævn. Da vi kom til Vornæs hoved havde vinden taget lidt til, men vi besluttede at droppe pausen og krydse til Skarø. Hastigheden faldt en del i modvinden, men det gik fint. På Skarø ligger der en gård lidt oppe ad Skarø Brovej, hvor man kan overnatte. De har 2 kajakvogne til udlåns. Brænde var der ikke noget af, så Jørgen fik grådejeren til at flække lidt pind, så vi kunne få bål til rødvinen. Aftenen gik med at lære hinanden bedere at kende og en lille nattetur til gadekæret, hvor kysselystne frøer bejlede til Anne men fik den kolde skulder.

Dag2:
Næste morgen mÃ¥tte jeg erkende at mine brede skuldre (og hofter) ikke passer ind i en Tarp (desværre). Jeg mÃ¥ hellere kigge lidt pÃ¥ et telt inden min 14-dags tur om fyn. Da jeg havde glemt min skaffel (eng: Spork), sÃ¥ mÃ¥tte jeg indtage mine havregryn med pulvermælk med lange, pege- og tommelfinger… men det smager det ikke mindre godt af.
Er man på Skarø, så skal man da ha' en Skarø-is. Det valgte Jørge og jeg at købe, men de to andre syntes at det var lidt for tidligt til is. Jeg fik også spontanshoppet en solhat (Wolf Camper) og en karabinhage.
Ca. kl. 11 sad vi i kajakkerne igen og gik norvest om Skarø og derefter sydpå til Drejø. Her gik vi i land i en lind blanding af råddent tang og døde svaner.. Wadder. Appetitten blev dog ikke spoleret, så vi valgte at tage en solid frokost ved det lille hvide toilethus. Man kan ikke rigtigt sige at man har besøgt en ø, hvis man ikke også har være på en spadsuretær. Økomor solgte alle mulige sunde og hjemmelavede ting, men her blev ikke shoppet. Jørgen fik dog købt 500g. dødt kød til en fremtidig Mexicanergryde (eller var det dagen efter?).
Nu gik turen til Hortø, hvor der skulle nydes kaffe og chokoladekiks. Jørgen satte vand over på Trangiaen til kaffen, men pludselig stod den knastørre bænk i flammer. Vinden havde fået flammerne til at slikke ned under gryden og ned på bordet. Med en god holdindsats blev en steppebrand afværget, men Jørgens Trangia bliver aldrig den samme igen. Efter en dyr men velsmagende kop Nescafé gik vi en tur på en meget lille og charmerende Hjortø.
Så gik turen sydpå til Birkholm, hvor vi skulle overnatte. Da vi ankom til øen blev vi mødt af en emsig lille økonge, der havde meget travlt med at skrabe penge ind og ridse reglerne op. Vi fik vist det frimærke af en plæne vi kunne telte på, men til gengæld var der intet brænde. Efter at hans kone (eller en anden dame) lige havde snakket med ham, så kom han over med en helt anden tone og tilbød os at bruge en bænk.. han kendte vist ikke Jørgens fortid 🙂 Senere kom han over og inviterede os til aftenssang og flagnedtagning (manden spillede selv på trækorgel). Anders lavede en Hudini og smuttede i seng inden vi kom igang, men det var sgu' meget hyggeligt at synge lidt. Efter aftenssang besluttede Jørgen, Anne og jeg at gå lidt i læ inde på øen. Vi fandt et rigtig idyllisk gadekær, hvor vi sad og bællede vin og åd lakridser. Her efter gik jeg alene ad stranden hjem, da Jørgen og Anne ikke ville ud og fryse i vinden igen. Min tur ned ad stranden var dog ikke så kold som frygtet, da vinden havde lagt sig en hel del. Jeg nød en superflot solnedgang og fik ringet til Pernille. Det var dejligt at høre hendes stemme. Efter en nattebajer tog jeg min sovepose og lagde mig ca. 2 meter fra vandet og faldt i søvn.

Dag 3:
Jeg vÃ¥gnede op til fuglekvidder og meget stille bølgeslag pÃ¥ stranden. Solen var oppe men havde endnu ikke skaffet morgenduggen af vejen. Harene hoppede rundt lidt nede ad stranden uden at lægge mærke til mig. Jeg lÃ¥ lidt og vÃ¥gnede mens jeg tog en morgensmøg. Da jeg rejste mig fra stranden kunne jeg se at de andre ogsÃ¥ lige var stÃ¥et op. Klokken var cirka 7. Efter morgen mad og korn- og Nés kaffe tog vi en morgendukkert.. det var ret koldt. Vi havde snakket om at hvis vinden stadig var 8-9 m/sek, sÃ¥ ville vi tage til Strynø og øst om TÃ¥singe, da vi sÃ¥ ville ligge i læ. PÃ¥ trods af at vinden stort set ikke rørte sig, sÃ¥ blev det alligevel sÃ¥dan, da vi sÃ¥ kunne besøge 2 øer mere. Igen var vi i kajakkerne ved 11 tiden, hvor turen nu gik til Strynø. PÃ¥ vejen snakkede vi en del om hvilke øer der var hvilke. Det er ikke nemt at vurdere, men jeg tror vi fik navngivet dem alle (pÃ¥ nær en enkelt som ikke var pÃ¥ kortet, men som er pÃ¥ google maps). Vi valgte at gÃ¥ ind direkte pÃ¥ det nordvestlige hjørne af Strynø, da vi ikke skulle bruge for meget tid. Vi fandt en hyggelig lille bÃ¥debro og et par sten vi kunne sidde pÃ¥. En rimelig solid frokost blev indtaget, sÃ¥ vi kunne klare os indtil aftensmadden. Pga. tidshensyn droppede vi gÃ¥turen pÃ¥ Strynø og tog videre mod Siø, hvortil vi direkte kunne sejle pÃ¥ det flade og solbeskinnede vand. PÃ¥ Siø blev det til kaffe og en dukkert i solopvarmet vand… dejligt.
Efter at have rundet Ny Væmmenæs og krydset Lunkebugten gik vi i land ved Valdemars slot. Det var lidt luksus sÃ¥dan at ankomme fra havsiden 🙂 Anne som nu havde rundet sine første 100 km. i kajak skulle s'føli' gi' den obligatoriske "100 km. is". Den blev til en dejlig kold flødeis med mandelchokoladeovertræk… mums! Høj pÃ¥ sukker var Anders og vi andre klar til at tage udfrodringen med den motorvejsligenende Svendborgsund. Her skulle krydses 3 gange inden vi var tilbage ved klubben. Jeg kan godt li' sundet med alle de flotte huse.. det er go'fin 🙂
Vi kom tilbage til klubben i god stil og med 57,3 km. i kroppen. Jeg fik en lidt sur overraskelse, da mit højre baghjul var punkteret. Nå, men det blev skiftet og jeg fik pakket bilen. Jørgen holdte et lille evalueringsmøde, hvor vi snakkede om hvorfor mon der ikke var flere der ville med på sådan en dejlig tur. Vi kom fren til at det var skolernes første ferieweekend og at mange nok havde planer. Men vi var alle 4 enige om at det havde været en fantastisk tur, der godt kunne tåle at blive forlænget med nogle ekstra dage. Desværre kaldte pligterne og vi måtte tage hvert til sit.

Tak til Jørgen og Svendborg kajakklub for gæstfriheden 🙂

Anne har lavet –> denne <– fine beretning om turen:

/Thomas