Posted by: Thomas Michelsen | august 30, 2011

Multi tur beskrivelse

Når den travle hverdag trænger sig på, så må man prioritere. Derfor er bloggen ikke blevet opdateret, men det betyder ikke at jeg ikke sejler havkajak… næææ, nej.. jeg har skam haft et par gode ture. Læs med her:

Thurø rundt:

Thurø rundt 2011

En dag jeg havde god tid besluttede jeg mig for at smutte Thurø rundt. Thurø er en rigtig charmerende ø, så den skal selvfølgelig udforskes. Efter en snak med én af de lokale i klubben havde jeg besluttet at gå mod uret rundt om øen, men af uforklarlige årsager, så besluttede jeg mig for at gå med uret rundt. Dette skulle vise sig at være en ‘klog’ beslutning, for både strøm og vinden var nu med mig. Turen gik dog ikke helt udramatisk, da jeg lige før campingpladsen pludselig stødte på et bælte af muslinger. Jeg hader at støde på muslinger, da jeg forestiller mig at de ridser dybe riller i kajakken. Jeg kom forbi “Smørmosen” uden at skænke det en tanke at det faktisk var dette berømte hyggested. Nå, men på “bagsiden” af Thurø var der læ for vinden, så jeg gjorde holdt. Stolen blev slået ud og frokosten pakket ud.. nam nam. Det var dejligt at sidde der i solen og nyde stilheden og det sidste af en rigtig god sommer. Resten af turen var også en fornøjelse. Specielt de store sejlskibe jeg mødte er beundringsværdige 🙂
Da jeg kom tilbage til klubben besluttede jeg mig for at taget et par billeder af det dejligt beliggende klubhus. Det er under ombygning, så klublokalet og terrassen udviddes lidt.. super skønt!

Dyreborg – Svendborg

Dyreborg – Svendborg 2011

Det er min plan at afholde en længere kajaktur hver sommer, men denne sommer har stået i “flytningens” tegn, hvilket har taget en del tid. Men heldigvis kom der en weekend hvor jeg fik tid til at komme lidt ud og få ro om ørerne. Pernille og mine dejlige døtre kørte mig til Dyreborg, hvor jeg satte ud. I stiv medvind surfede jeg turen nord om Bjørnø og ned til Avernakø, hvor jeg roede ud til Korshavn. Her var læ og fugtigt træ der på trods af det glemte “White mans magic” godt kunne brænde. Jeg havde en skøn aften 🙂
Tidligt næste morgen nød jeg solopgangen og gav mig god tid til at komme afsted. Jeg havde besluttet mig at gå ind til Drejø, hvis ikke vinden var for strid. DEt var den ikke og jeg fandt den hyggelige Drejø gammelhavn. Her ville jeg købe tændbriketter (a.k.a. White mans magic) og smøger. Desværre kom jeg 2 minutter for sent og den daglige 2-timers siesta var påbegyndt. Jeg besluttede mig for at gå en lille tur på øen og så ellers komme videre og proviantere på Skarø. På ved ud ad havnen mødte jeg en gut ved navn Peter og hans ven, som vist nok hed Jim. Peter stødte på grund da han kom for tæt på indsejlingens kant, hvor der er MEGET lavt. Jeg grinede højt og sagde “velkommen til Drejø gl. havn”. Han bandede lidt over den sårede stolthed… for man går ikke på grund i en kajak 🙂 Nå, men han komplimenterede min dejlige kajak og efter lidt snak fandt jeg ud af at det faktisk var ham der havde solgt mig min første havkajak nede hos Lenze i det daværende Havkajakcenter Svendborg. Jeg smuttede videre til Skarø, hvor købmanden mod min forventning ikke havde den berømte Skarøis. Dog havde de en såkaldt Skeeis med kirsebær og det ææælsker jeg. Den nød jeg ved gadekæret… ren idyl. Herefter smuttede jeg tilbage til min camp, der lå i læ på nordøstsiden. Det var en dejlig aften, men natten bød på et mareridt bestående af tanglopper, myg og noget tidevand der først åd mit bål og fortsatte med at true mig hele natten. Godt træt af det hele besluttede jeg mig for at pakke kajakken og tage tilbage til klubben i Svendborg. Det blev en vidunderlig tur, hvor solen langsomt brød igennem den tykke morgendis.

/Thomas

Valdemar slot:

Valdemarslot aften

Den sidste tur jeg var på var en ‘lille’ tur fra klubben og til Valdemar slot. Jeg kvajede mig ved det at jeg ikke havde taget min lanterne med. Det resulterede i flere projektørspots på hjemvejen, hvilket er pisse irriterende. Fejlen er min og det gør jeg ikke mere! Super hyggelig tur og man må sige at der hviler en speciel stemning over slottet ved aftenstid.

/Thomas


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: